Painting Courses

Malerkursus i Mikoart

Fra den 14. - 19. marts 2021

Et kursus for øvede, og for jer som vil noget for kunsten, jer som maler og vil videre…….
Vi starter kurset kl. 10.00 hvor vi mødes i atelier ”Jydegaarden” Munkensvej 48 9480 Løkken

Vi hilser på hinanden over en kop kaffe og præsentation.Undervisningen foregår i det store lyse atelier med skønt ovenlys.
I samme hus er der 10 værelser som kan lejes i kursusperioden.
Du skal selv have linned og håndklæder med, ellers er lejeprisen kr. 100,-
Øvrige dage starter vi kl. 09. til 17.00. inkl. en god times pause efter frokosten.

Værkstedet kan benyttes til kl. 21.00 eller efter aftale.Den sidste kursusdag slutter vi kl. 14.00

Citat fra en kursist:Góðan morgun lyder det fra Kari Svensson. Den færøske kunstner hilser velkommen på syngende dialekt, der charmerer hjertet og ønsket om mere er til stede ved de første ord.Færøerne præsenteres med kærlighed
Livsglæde, vid, taknemmelighed for det nære og en dyb kærlighed til færøernes folk og natur har sat sit præg på den store mand, der øser med hjertet.


Perspektivets mester – lyttende til palettens sang smyger Kari farver på lærreder. Han er kritisk på den gode måde, ærlig så det gør ondt og ”jeg synes ikke det er godt” lyder det ind imellem. Rød i kinderne, men ej forladt. Kari griber penslen og med få strøg tryller han struktur, orden, dybde og farverelation i malerierne.


Kari Svenssons tro på kunsten fik næring med støtte og råd fra stormesteren Ingàlvur av Reyni. Med opmuntring og undervisning indgyder han troen på at man kan. Kunsten er i sjælen, du skal bare finde den frem og give den plads.

Du skal medbringe:Billigt tegnepapir til hurtige tegninger + bedre papir til afslutningstegninger. Tag alle mulige tegneblyanter, oliekridt, pastel, akvarel eller det som du synes bedst om. Lærreder i flere størrelser, gerne et - to større, (f.eks. 100x100) pensler, spartler og andet, som du synes akrylfarver eller oliefarver, (dog er det ikke tilladt at bruge terpentin.) Hvis du har andre materialer, som du bruger, tag dem endelig med.

See More Courses Below:

Malerkursus i Mikoart
Read more
Painting Course Jydegaarden
Read more
Intensive painting course
Read more
Intensiv malerkursus
Read more
Painting Courses
Read more